Basic Info
- Name:
- Liberal Alliance
- Category:
- Organizations - Political Organizations
- Description:
- Liberal Alliance sætter din frihed i højsædet. Vi ønsker et samfund, som er præget af frisind med højt til loftet og med plads til mange forskellige holdninger. Som mennesker har vi brug for albuerum. Vi skal kunne leve vores liv sammen med vores familie og venner, søge at få vores drømme opfyldt og nå de mål, vi sætter os - enten hver for sig eller sammen med andre.
- Privacy Type:
- Open: All content is public.
Contact Info
- Website:
- http://www.liberalalliance.dk
Recent News
- News:
- Liberal Alliances MF’ere stiller op til kommunalvalget
Pædagoger, lærere og hjemmehjælpere skal graves fri af de massive bunker af skemaer og indberetninger, som de i dag er fanget i. Liberal Alliance kræver et regelstop i forhold til kommunerne: Politikerne på Christiansborg skal simpelthen give hinanden håndslag på, at de ikke vil pålægge kommunerne flere regler.
"Vi mener faktisk, at det er så nødvendigt at få gennemført regelstoppet, at vores tre folketingsmedlemmer stiller op til kommunalvalget i november. Villum Christensen stiller op i Slagelse, Anders Samuelsen i Horsens og Simon Emil Ammitzbøll stiller op i København”, fortæller Leif Mikkelsen, landsformand for Liberal Alliance, i forbindelse med partiets sommergruppemøde i København.
Derudover stiller Benjamin Dickow, som også stillede op for Liberal Alliance til EP-valget, op til kommunalvalget i Århus.
”Bliver vi valgt, kan vi være med til at gøre noget aktivt ved bureaukratiet i kommunerne. Vi mener, det vil give en helt særlig effekt, at vi både sidder på Christiansborg og i byrådene, når vi skal få regelstoppet til at fungere – på den måde forstår vi begge verdener og kan få tingene til at ske”, siger Villum Christensen.
Liberal Alliances kandidater vil naturligvis også engagere sig i lokale sager, men regelstoppet vil være en fælles mærkesag for alle lokale kandidater.
”Jeg glæder mig til at engagere mig i lokalpolitik. Jeg har boet i København de sidste 10 år, og jeg har stærke meninger om hovedstaden og dens udfordringer – ikke mindst problemerne med kriminelle bander,” siger Simon Emil Ammitzbøll.
Læs mere om kommunalvalg og regelstop på http://www.liberalalliance.dk












