Kodeks for brug af min Facebookside
Velkommen til min facebookside, hvor jeg håber, der vil blive en livlig debat.
Jeg kan af gode grunde ikke svare på alle kommentarer og spørgsmål. Men jeg synes, det er vigtigt, at vores dialog kommer til at foregå i en god tone. Derfor har jeg udarbejdet følgende kodeks for deltagelse på min facebookside:
- Kommentarer skal overholde lov om ophavsret.
- Kommentarer må ikke indeholde reklame-elementer eller fungere som tags for at drive trafik til din egen side.
- Kun faktiske personer (personprofiler) har adgang til at skrive på siden. Kommentarer fra falske profiler, grupper eller organisationer mv. vil blive slettet.
- Spam og gentagelser af identiske kommentarer vil blive slettet.
- Du er velkommen til, at poste links til fx artikler og YouTube-videoer. Men links skal altid følges af en kommentar, hvor du gør klart, hvorfor dit link er relevant. Opslag, der udelukkende indeholder links, regnes for spam.
- Alle kommentarer skal i øvrigt overholde, hvad man kan kalde for almindelig god takt og tone. Det betyder bl.a., at indlæg ikke må være injurierende, diskriminerende eller krænkende.
- Kommentarer i en tråd skal holde sig til trådens emne så debatten ikke forplumres. Vil du debattere andet end trådens emne så opslå din egen tråd.
Jeg ser frem til en god og spændende dialog om stort og småt.
***
Redaktionen kan slette indlæg, der ikke lever op til ovenstående kodeks.
Oplever du at være blokeret, er det formentlig, fordi du ikke har overholdt kodeks. Hvis du opretter en ny profil, forbeholder redaktionen sig ret til at blokere denne øjeblikkeligt, hvis redaktionen tidligere har fundet det nødvendigt at blokere din profil fra siden.
Dobbeltprofiler er ikke tilladt og anmeldes for overtrædelse af Facebooks regler for brugen af Facebook.
Har du problemer med kodeks, spørgsmål til kodeks eller klager over eventuelle slettede indlæg eller blokering af din profil fra siden, så send en mail til vmedier@venstre.dk. Posteringer på siden vedrørende problemer af denne karakter fjernes. Siden er forbeholdt politisk indlæg og debat.
