Bag dagens låge gemmer sig 2 gavekort a´ 60 minutters psykoterapi eller mindfulness.
Hvert gavekort har en værdi af 500 kr.

En terapisession varer 60 eller 90 minutter. Her fortæller du om din situation, som jeg stiller uddybende spørgsmål til.
Jeg vil støtte dig og udfordre dig. Terapien foregår altid i dit tempo og med respekt for dine grænser.
Jeg vil, alt efter din situation, også inddrage mindfulness-øvelser i sessionen.

Terapi kan hjælpe, hvis du oplever:
*nedtrykthed, tristhed og vrede
*lavt selvværd
*føler angst
*er i krise
*har problemer i familien
*samlivsproblemer
*har mistet en af dine kære
*føler stress, magtesløshed
*er eller har været udsat for vold eller seksuelle overgreb
*andre traumer, omsorgssvigt eller svære oplevelser.

For at være i konkurrencen om gavekort til psykoterapi eller mindfulness skal I blot skrive en julehilsen i kommentarfeltet 🎄
I må meget gerne dele indlægget 😊

Vinderen bliver trukket d 10. dec ca kl 11.

Glæder mig til at møde jer.

Glade julehilsener
Janni Glæsner,
Psykoterapeut, MPF

❤️🎄❤️🎄❤️🎄❤️🎄❤️🎄❤️🎄❤️🎄❤️

Bemærk: Gavekortene kan ikke byttes til kontanter eller kombineres med andre tilbud. Gavekortene kan bruges indtil den 1. juli 2017.

Vi glæder os ! Det er da for vildt !!!

Systematiske reviews af terapi og Cochrane-reviews af effekten af hele stofgrupper har gjort det muligt at sætte generelle tal på effekten og farerne ved de forskellige behandlingsmetoder, således at man kan sammenligne metodernes værdi.

Når man ser på effekten, anvender man enten ’number needed to treat’ (NNT)/’number needed to harm’ (NNH) eller ’effect size’ (ES) som effektmål. NNT og NNH defineres som antallet af patienter, der skal behandles, for at én bliver hjulpet hhv. skadet. Et godt NNT er 1-2, et dårligt er 10-20.

ES, Effect size, kan beregnes lidt forskelligt som Cohen’s d, Glass’s, Hedge’s g, men udtrykker altid, hvor mange standard-afvigelser i behandlingsgruppen der er blevet forbedret ved interventionen i forhold til kontrolgruppen. En lille effekt ligger på 0,2, en middel effekt på 0,5 og stor effekt på 0,8.

Alle former for psykoterapi har generelt stor virkning, idet NNT er 1-2 og ES er 0,8-2. Shedler fandt i 2010, at psykodynamisk psykoterapi har den største effekt, da der yderligere er en væsentlig bedring efter terapiens ophør [1].

Leichsenring og medarbejdere fandt i 2004, at psykodynamisk terapi var meget effektiv (NNT=1 og ES=1,17) og mere effektiv end den almindlige psykiatriske behandling (’treatment as usual’) ved en række psykiatriske sygdomme som mild og alvorlig depression, posttraumatisk stress, social fobi, bulimi, anoreksi, borderline og cluster c personlighedsforstyrrelse, somatoforme smerter, alkoholafhængighed og opiatafhængighed [2].

Leichsenring og medarbejdere fandt i 2008 en tilsvarende stor effekt (NNT=1 og ES=1,8) ved psykoterapi ved komplekse psykiatriske lidelser, personlighedsforstyrrelser, kronisk psykisk sygdom, flere psykiske lidelser på samme tid, komplekse depressive lidelser og komplekse angstlidelser [3].

Hele 96 pct. af patienterne var efter behandling bedre end patienterne i kontrolgruppen. Resultatet sandsynliggør, at selv de dårligste skizofrene patienter også kan hjælpes med terapi.

Der er ingen kendte bivirkninger ved psykoterapi [1,2,3], heller ikke i kombination med kropsterapi eller farmakoterapi.

Når det kommer til de gavn-lige virkninger af psykiatriske farmaka har en række Cochrane-reviews det seneste årti vist, at der kun er en lille effekt på det psykiske helbred ved depression og skizofreni, og der er sat spørgsmålstegn ved, om en så lille effekt er de mange alvorlige bivirkninger værd.

Moncrieff og medarbejdere fandt således i 2004 en meget lille virkning (NNT=20 og ES=0,17) for antidepressive stoffer generelt [4].

Turners gruppe fandt i 2008 en lille virkning (NNT=10 og ES=0,31) for de antidepressive stoffer [5]. Adams og medarbejdere fandt i 2007 slet ingen signifikant effekt på det psykiske helbred (’mental state’) for antipsykotiske stoffer ved skizofreni [6]. Derimod var der mange bivirkninger.

Alle undersøgelser har vist mange alvorlige bivirkninger ved alle antidepressive og antipsykotiske stoffer; i gennemsnit får alle patienter mindst 1 bivirkning (NNH=1!).

Selvmord indgår normalt ikke i undersøgelserne af farmaka, men Healys analyse fra 2006 viste, at da psykofarmaka blev indført, steg selvmordshyppigheden hele 20 gange [7]. Qin og Nordentoft viste i 2005, at de fleste selvmord foretages under eller umiddelbart efter psykiatrisk indlæggelse, hvor patienterne som bekendt får psykofarmakologisk behandling [8].

De psykiatriske farmaka har derfor sandsynligvis en stor, selvmordsudløsende tendens.

I 2011 blev der fundet hjertefare og mulighed for overdødelighed ved 14 ud af 17 registrerede psykofarmaka i Danmark [9].

Konklusionen er, at forskningen viser, at psykoterapi kan hjælpe næsten alle psykisk syge, nemlig 19 ud af 20 (96 pct.) og med stor effekt, mens behandling med psykiatriske farmaka kun hjælper meget få, nemlig kun 1 eller 2 ud af 20 (0-10 pct.), og med lille effekt (NNT=10 eller større; ES=0,3 eller mindre), mange bivirkninger og overdødelighed.

Vi giver altså ikke de psykisk syge det bedste behandlingstilbud i dag. Farmakologisk behandling bør generelt omlægges til psykoterapeutisk behandling, også ved depression og skizofreni.

Sundhedsstyrelsen bør gennemføre en reform med grundig information af offentligheden om de nye muligheder for at hjælpe de psykisk syge og med obligatorisk efteruddannelse inden for psykoterapi af lægerne.

Referencer... http://www.dagensmedicin.dk/…/psykoterapi-bor-erstatte-medi…

[1]: The efficacy of psychodynamic psychotherapy
[2]: The efficacy of short-term psychodynamic psychotherapy in specific psychiatric disorders: a meta-analysis
[3]: Effectiveness of long-term psychodynamic psychotherapy: a meta-analysis
[4]: Active placebos versus antidepressants for depression
[5]: Selective publication of antidepressant trials and its influence on apparent efficacy
[6]: Chlorpromazine versus placebo for schizophrenia
[7]: Lifetime suicide rates in treated schizophrenia: 1875-1924 and 1994-1998 cohorts compared
[8]: Suicide risk in relation to psychiatric hospitalization: evidence based on longitudinal registers
[9]: Arytmirisiko ved anvendelse af psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab 2011